Pas godt på børnenes tænder - 7 gode råd

Dit barns tandsundhed har altid været meget i fokus i Danmark. Vi er i Danmark kendt for at have gjort meget ud af børns tandsundhed i skolen, hvor der er en tandlæge tilknyttet skolen, hvor børnene jævnligt går til kontrol og lærer hvordan de skal børste deres tænder. Denne instruktion fra skolens side er med til at uddanne og opdrage eleverne i forhold til, hvordan de skal forholde sig til deres tænder hele livet igennem.

Vanen med at børste tænder og hvordan man børster tænderne ordentligt, er dermed blevet integreret i danske børns vaner i hverdagen siden de gik i børnehaveklassen. Dette er vigtigt at vide, fordi det dermed i Danmark ikke kun anses for at være forældrenes ansvar I forhold til børns tandsundhed, men også skolen, der tager ansvar for, at børn kommer godt ud i livet med deres vaner og viden omkring tandsundhed. Her vil vi komme ind på gode råd til, hvordan du kan passe godt på børnenes tænder.

Lær dit barn sunde vaner

Helt fra barnet er lille, kan du vænne dig til at have et ritual om morgenen og om aftenen inden de skal sove i forhold til at I sammen børster tænderne. I supermarkedet kan man købe en speciel tandbørste til børn, der gør, at de ikke får tandbørsten for langt ind i munden eller kommer til at sluge den. Lav gerne en hyggelig stund ud af jeres ritual, så barnet føler at det er en hyggelig og rar proces at børste tænder. Det skal være lige så naturligt som at tage nattøj på og spise morgenmad.

Viden om Karius og Baktus

I 70’erne og 80’erne var det meget almindeligt at høre om figurerne Karius og Bactus i en tegnefilm, der illustrerede, hvor galt det kunne gå, hvis man ikke børster tænder. Munden er nemlig fyldt med bakterier og hvis man ikke børster tænder med tandpasta jævnligt, kan det føre til huller i tænderne eller i værste fald alvorlige tandlidelser. Denne viden fra animationsfilmen gjorde, at børn lærte om tandsundhed på en sjov og lidt skræmmende måde.

Besøg af skoletandlægen

Desuden var det også almindeligt,  at man jævnligt fik besøg af skoletandlægen tilknyttet skolen, som kom og skyllede tænderne hos børnene i noget lyserødt stads, som viste hvor godt man havde børstet sine tænder. Det var meget afslørende og nogle gange fyldt med skam for de børn, som ikke havde børste deres tænder godt nok. Det medførte dog, at børnene lærte at børste deres tænder ordentligt og fik et konkret og synligt bevis for, hvordan der kan sætte sig mange bakterier på tænderne, hvis man ikke børster dem ordentligt.

Gå til tandlægen ved indkaldelse

Det næste gode råd til at børn kan få få en god tandsundhed er, at forældrene går til tandlægen, når man får en indkaldelse til et tandtjek. Her er det vigtigt at barnet får fyldninger hvis der er et hul eller flere huller. Dette skal sikre, at hullet ikke bliver større og til sidst ender med at medføre en stor smerte for barnet. Dette kan også føre til, at barnet får en dårlig oplevelse med at gå til tandlægen, fordi de begynder at forbinde det med smerter.

Derfor er der en stor forebyggelse i at gå til tandlægen til tiden og sørge for at barnet både få renset tænder og tjekket dem for huller. Det er altid vigtigt at vælge en tandlæge som man har stor tillid til og som er god til at tale med børn og kender til de psykologiske og pædagogiske virkemidler i denne forbindelse, når barnet skal sidde stille og roligt i tandlægestolen og have tjekket sine tænder ved at sidde med munden åben længe.

Tal med dit barn om tænderne

Det kan også være en stor fordel, hvis du har et lidt større barn, at dette barn får en generel viden om, hvad det vil sige at have tænder, der skal have en god sundhed hele livet igennem. I kan for eksempel låne bøger om det på biblioteket eller i kan se nogle små videoer på YouTube som illustrerer, hvordan der kommer bakterier ind i munden, når man spiser mad, og hvordan disse bakterier bliver fjernet igen, når man bruger tandpasta og børster sine tænder tænder morgen og aften.

Mange børn er altid nysgerrige efter, hvordan de selv fungerer i kroppen, og hvis man gør det til en sjov og hyggelig stund sammen, er der altid mulighed for at barnet vil stille spørgsmål og lære nyt om sig selv, sin mund og sine tænder.

Hav altid en tandbørste med på ferie

Det kan være en nem ting at glemme, hvis I tager på ferie, at I ikke husker at få tandbørsten med. Det kan dog være en rigtig god idé altid at have en tandbørste liggende i toilettasken, så I ved, at I altid kan få børstet tænder, når i kommer frem til feriens destination. Det kan være alt for let at tage det let, når man er på ferie og glemme de gode rutiner i dagligdagen med at børste tænder morgen og aften.

Her er det dog vigtigt at I følger de daglige rutiner, også selvom I er på ferie og tager tandbørsten frem som normalt både morgen og aften, så barnet kan få børstet sine tænder og dermed følger de vaner, som senere han skal blive vigtige i livet fremover.

Vær selv en rollemodel

Når børn skal lære om tandsundhed og sunde tænder, er det altid vigtigt, at forældrene er en rollemodel for dem. Dette vil sige i praksis, at forældrene selv er god til at huske at børste tænder. Gør det eventuelt til et fælles ritual om morgenen og om aftenen, så barnet kan se, at det også er noget, som forældrene gør. Man siger jo, at børn ikke gør hvad forældrene siger, men gør, hvad forældrene gør. Derfor er det ekstra vigtigt, at de kan se, at det også er et vigtigt og dagligt ritual fra forældrene.

Vi håber, at med disse råd til, hvordan man kan holde børnenes tænder sunde og raske, at der vil være større grobund for at børste tænderne dagligt som et hyggeligt ritual mellem forælder og barn. Noget, som barnet kan tage med sig hele livet i gennem, og måske, hvis det selv får børn, videreføre som det selv oplevede det som barn. Længe leve tandsundheden.

Menu
Top