Få en sjov sommer trods et stramt budget med disse pengebesparende tips

Det behøver ikke at koste en bondegård, når der skal holdes ferie med børnene. Nogle er af den opfattelse, at børnene har behov for en dyr charterrejse for at hygge sig. Dette er langt fra altid tilfældet. Børn har brug for nærvær og tid med forældrene, at komme ned i gear og nyde gode oplevelser sammen. I denne artikel vil vi komme med konkrete bud på en uforglemmelig sommerferie på budget for børnefamilien, så læs med videre, hvis du er på jagt efter sommerferieinspiration.

Der kan spares penge ved at bestille en afbudsrejse

Hvis drømmedestinationen er en udlandsrejse, kan det betale sig at se nærmere på afbudsrejser. Her har I mindre selvbestemmelse og skal være klar til at rejse med få dages varsel. Til gengæld sparer I en del penge. Der findes dog en lang række billige og ligefrem gratis oplevelser i Danmark, så har I lyst til at være turist i eget land, kan det gøre for meget få penge.

Danske oplevelsesparker for børn og barnlige sjæle til billigere penge

Danmark byder på et væld af spændende forlystelsesparker, dyreparker og vandlande. Der er alt, hvad de barnlige sjæle drømmer om. Det kan ofte betale sig at købe årskort til et enkelt sted, hvor I derigennem får rabatter og nogle steder endda gratis indgang til andre parker. Alt dette kan I finde info om på parkernes hjemmesider. Vær også opmærksom på, at der mange steder kan findes rabatkuponer til forskellige parker. Dette gælder især på mælkekartoner og morgenmadsprodukter.

Billige endagsoplevelser i Danmark

Andre muligheder for billige oplevelser i Danmark kan være:

▪        Museum

▪        Svømmehal

▪        Bowling

▪        Kulturelle oplevelser som fx Rundetårnet, Hvidsten Kro, Rold Skov og H.C. Andersens hus. Der findes også Den Gamle By i Aarhus, der byder på flere tidslommer fra svunden tid. Hvis I søger rundt på nettet, kan I helt sikkert finde et væld af spændende kulturelle og børnevenlige oplevelser i det område, som I ønsker at holde ferie i.

Gratis oplevelser for børn i Danmark

Der findes også gratis og næsten gratis oplevelser for børn i Danmark. Vi har nogle fantastisk skønne og rene strande, der frit kan afbenyttes. I Frederikshavn findes tilmed ”Palmestranden”, som minder om en tropisk lomme i den nordjyske havneby. Prikken over i’et kan være en god gammeldags vaffelis ved strandens ishus.

I Skagen findes et helt unikt naturelement – nemlig ”Grenen”, hvor de to have mødes. Her kan I kvit og frit stille jer på Danmarks alleryderste punkt og se og føle bølgerne skvulpe ind over jeres bare tæer fra begge sider. Som en ekstra lille forlystelse kører ”Sandormen”, der er en traktor med vogn, der giver turisterne en køretur ved stranden.

De fleste børn og barnlige sjæle elsker vand. Sæt et badebassin op i haven og gør klar til vandkrig med et par vandgeværer. Her vil der være mange timers og dages underholdning for børnene, og så kan de køle af på de varme sommerdage.

Der findes både markeder og lokale loppemarkeder rundt omkring i landet. De fleste steder er det gratis at komme ind, så længe man ikke har en bil med. Måske I kan finde nogle spændende lopper, eller barnet kan ligefrem med støtte fra en voksen lege en bod og være kræmmer for en dag. Hvem ved, måske det vil give lidt gysser til flere oplevelser.

Vil I gerne at ferien byder på overnatning, er en af de billigste former at campere i telt. Der findes mennesker, der tilbyder deres haver og marker til fri afbenyttelse for familier, der gerne vil overnatte i telt. Det kræver blot en hurtig søgning på Google eller i de lokale Facebook grupper. Der findes desuden adskillige shelters rundt omkring i landet, som er til fri og gratis afbenyttelse.

Det er muligt at låne penge til sommerferien online

Ønsker I at give børnene en ferie med oplevelser, der koster penge, som ikke står på kontoen, kan man overveje om man skal tage et kviklån. Når der er tale om sådanne små forbrugslån, så skal man være klar over, at de skal betales tilbage igen ret hurtigt. Det er derfor kun en løsning, hvis man ved, at der vil være luft nok i økonomien til at betale pengene tilbage igen hurtigt. Det fremgår altid af lånebetingelserne, hvornår lånet skal være betalt tilbage samt andre relevante forhold i forhold til at låne penge online.

Vi håber, at denne artikel har givet nogle konkrete og brugbare tips til at holde en uforglemmelig sommerferie i børnehøjde, der samtidig kan klares på et stramt budget. God ferie herfra!

Menu
Top